Privat feriebolig i Grækenland - oplevelser ud over det sædvanlige
- Da Hydra er bil- og scooterfri, skal man helst være godt gående. Har man problemer med helbred eller er dårligt gående, kan Hydra være en udfordring.
- Husk at gå støt og roligt "op ad bakken". I 35 graders varme bliver man hurtigt forpustet, så kig på de gamle damer - de klarer det uden så meget som en sveddråbe !
- Det kan være hensigtsmæssigt at handle ind inden man begiver sig opad til VillaHydra. Vand, yoghurt, brød, etc. Der er en købmand på vejen op til VillaHydra (Beksís), som har alt kolonial og noget frost og køl. De tager imod kreditkort. Købmanden leverer gratis til huset, hvis man vil købe stort ind, men det er almindeligt at give 5-10 euro i drikkepenge til buddrengen.
- Friskbagt brød købes hos bageren (toastbrød og lignende brød i supermarkedet). Der er to bagere, den første ligger i en gyde, som går ned ca. 25 meter henad havnen, regnet fra venstre side, set udefra. Den anden ligger i "højre hjørne" af havnen, lige efter "Pirate Bar". Det traditionelle græske landbrød hedder "simotó" og fåes med eller uden sesam.
- Indkøb generelt: Frossen fisk og kød kan købes flere steder i "frost"-butikker. Fersk kød købes hos byens 2 slagtere, kvaliteten er fin, den ene ligger ca. midt på havnen. Tidligere var her et grønttorv, men nu sælger de fleste supermarkeder frisk frugt og grønt. Købmanden Bekís - på vejen op til VillaHydra - har indrettet et frugt og grønt marked overfor købmandsbutikken. Frugt og grøntsager putter man selv i posen og tager det med til kassen, hvor det vejes. Frisk fisk kan købes fra bådene, som regel om morgenen, men det er dog ikke altid muligt om sommeren, hvor havnen er fyldt op med lystsejlere. Hos købmanden kan man få pålæg skåret i skiver, ost, mælk, o. lign.
- Medbring evt. kaffefiltre og kaffe, hvis I ønsker at bruge kaffemaskinen.
- Husk at prutte om prisen ! Det var dog nemmere for blot 5 år siden, og i dag er der kvittering på alle køb. Derfor kan man dog stadigvæk godt høre om "can you give me a better price?" Især, hvis du betaler med kontanter.
- Internet: alle caféer på havnen har gratis internet. VillaHydra har gratis internet, ingen kode.
- Gode spisesteder: se afsnittet om Restauranter/Tavernaer
- Valuta: Grækenland har euro. Det er ikke strengt nødvendigt at medbringe store mængder euro hjemmefra, da man kan hæve i automater og banker både i lufthavnen og på Hydra.