I 2017 indviede Hydra en minde-bænk til ære for Leonard Cohen, som købte hus på Hydra i 1962 i fiskerlejet Kaminia. Her på vejen mellem Hydra og Kaminia, med den skønneste hav-udsigt, sad han og skrev sine sange og tekster.
Hvad oplever man på Hydra
- At være på ferie fra det øjeblik man sætter fod på øen. Øens skønhed, idyl og ro (slet ingen trafiklarm af nogen art) er så anderledes, at man straks slapper af.
- At det er muligt at spise på restaurant med små børn - de bliver ikke kørt over af biler eller scootere, de kan ikke blive væk (det er jo en ø!) og desuden er grækerne glade for børn, og vant til at have børnene med, når de går ud.
- At spise autentisk græsk køkken - med stor variation. Pommes frites er håndskårne og frisklavede de fleste steder.
- Total ro og afslapning. Ingen trafik, kun muldyr og både.Biler, cykler og scootere er forbudt.
- At det stadigvæk er noget billigere at spise ude end i Danmark, ikke mindst er drikkevarerne billigere. 2 voksne og 2 børn kan spise godt for 50 euro.
- Dejligt badevand og uforstyrrede småstrande.
- Du bliver ikke genkendt - der er en god international blanding af turister.
- Ø-kultur, dvs. et lokalsamfund med noget roligere tempo end i større byer og større turistdestinationer, og en stor hjælpsomhed og følelse af tryghed. Har stort set aldrig hørt om tyverier.
- Venlige og gæstfrie grækere, som er glade for turisterne
- Wifi overalt
- Masser af butikker, små supermarkeder, caféer og restauranter